Rapporten er skrevet af Anna Karlsdóttir fra University of Iceland og blev præsenteret den 25. september 2025.
Den sætter fokus på unge, der står uden for uddannelse, arbejde og træning, og forklarer både årsagerne, konsekvenserne og de indsatser, der kan hjælpe dem videre.
Rapporten giver et klart overblik over, hvordan skolefrafald, psykisk mistrivsel og manglende lokale muligheder kan skubbe unge ud på sidelinjen.
Samtidig peger den på konkrete veje frem, blandt andet gennem tidlig indsats, opsøgende arbejde og mere fleksible støttetilbud.
Læs rapporten for at få ny viden og stærke perspektiver på, hvordan flere unge kan få bedre muligheder for uddannelse, arbejde og deltagelse i samfundet.
Rapporten er udgivet af Grønlands Statistik den 3. februar 2026 og giver et billede af, hvordan grønlandske unge var placeret i uddannelse og beskæftigelse i 2024.
Den viser, hvor stor en andel af de 16-25-årige der er i job, under uddannelse eller står uden for begge dele, og sætter samtidig fokus på forskelle mellem alder og bopæl.
Rapporten giver dermed et klart overblik over udviklingen blandt unge i Grønland og peger på, hvor udfordringerne er størst.
Læs rapporten for at få et skarpt og databaseret indblik i unges tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked i Grønland.
Rapporten er skrevet af Dr Rosie Alexander fra Aarhus Universitet og sætter fokus på, hvordan unge uden for uddannelse og arbejde kan støttes bedre i ø- og yderområder.
Den giver et klart indblik i de særlige udfordringer, som unge i små samfund møder, men peger også på de muligheder, der ligger i stærke lokale fællesskaber og tæt samarbejde.
Rapporten viser, hvorfor en målrettet og lokalt forankret indsats er afgørende — ikke kun for den enkelte unge, men også for samfundets udvikling.
Læs rapporten for at få ny viden og konkrete perspektiver på, hvordan man kan skabe bedre muligheder for unge i øsamfund.
AQQUT-mi anguniagassatut takorluukkat ilagaat AQQUT-ip suliaasa ilisimatusarnermik tunngaveqalernisaannut peqataanissaq. Taamaammat AQQUT-mi katsorsaasut ilaat tarnip pissusaanik immikkut ilisimasalik Sussanne Hangård Vendelbo, Anja Hvidtfeldt Stanek Syddansk Universitetimeersoq suleqatigalugu, aliasunneq qulequtsiullugu misiliutitut suliniummik ingerlatsinissamut, Kalaallit Nunaanni Ilisimatusarnermi Siunnersuisoqatigiinnit taperserneqarnerat nuannerpoq.
Ilisimatusarnermi nalunaarusiaq maanna www.aqqut.gl -ip nittartagaani pissarsiarineqarsinnaanngorpoq. Nalunaarusiami Qinngornerup (AQQUT-mi ilinniartunut siunnersuisarfiusimasup) annaasaqarsimasunut qarasaasiakkut tapersersoqatigiiffia, tassanilu peqataanerup ilinniartunut qanoq naapertuutsiginera misissoqqissaarneqarpoq. Nalunaarusiami pingarnertut inerniliussat ilaat naapertorlugit, misissueqqissaarneq makkunannga tikkuussivoq:
Annaasaqarsimasunut qarasaasiakkut tapersersoqatigiinnerit danskisut ingerlanneqarput, ilinniartullu kalaallisut oqalukkusuttut oqalutseqartinneqarlutik. AQQUT ilisimatuasarnermi nalunaarusiap nammassineqarneraniit ilinniartut peqatigalugit annaasaqarsimasunut qarasaasiakkut tapersersoqatigiiffik pingasoriarlugu ingerlanneqarpoq. Tarnip pissusaanik immikkut ilisimasallip Sussanne Hangård Vendelbo ineriartortitseqataanermullu suliaqartumut tarnip pissusaanik immikkut ilisimasallip Laila Marie Lund-ip, tamatuma kingorna ilisimasaminik misilittakkatik ingerlateqqippaat. AQQUT-mi katsorsaasut kalaallisut oqaasillit marluk annaasaqarsimasunut qarasaasiakkut tapersersoqatigiinnernik kalaallisut ingerlanneqartumik.
Taamaalillutik qarasaasiakkut ingerlatsinerit taamaattut ass. amerlanerusunut iluaqutaasussanngorlugit, allanik taama misigisaqarsimasunik avitseqateqarnissap annilaanganermik ajornartorsiutilinnut tapersersoqatigiiffittut inerisarneqarnissaattaaq pilersaarutaavoq.
Nalunaarusiami sukumiisumi nunatsinni ilinniartitaanermut inuussutissarsiutitigullu siunnersuinermut atatillugu suliniuteqarneq tamakkiisoq naliliivigineqarpoq. Nalunaarusiami ullutsinni aqqutissiuussinermut tunngasut inatsisiliornerillu assigiinngitsut misissuiffigineqarput.
